v. / Jørgen Larsen , Gørlev lokalhist. forening

Hvornår der første gang blev vist spillefilm i Gørlev er lidt usikkert. De første forestillinger var på det nu nedrevne Gørlev Hotel på Sdr. Allé 18 der blev opført 1897.

En tidligere Gørlevdreng Henry Jakobsen, søn af slagter Frederik Jakobsen, Kirkevangen 1, har fortalt at han var medhjælper ved forestillingerne på hotellet omkring 1909 -1910. Han har givet følgende skildring af begivenhederne:

"Blikkenslager Cilius Petersen var i kompagni med Vilhelm Rechendorff, Næstved om fremvisningerne på hotellet Der var midt i salen rejst en forhøjning til fremviseren. Denne forhøjning var lukket inde af fire lærredsrarnmer for ikke at det nødvendige arbejdslys skulle genere publikum. Der var forestilling lørdag og søndag men kun een hver dag Der var næsten altid fuldt hus. Ca. 6o-7o personer, billetpriserne var 3o øre for voksne og 15 øre for børn. Filmene var naturligvis stumfilm og ledsagemusikken blev leveret af en skolekammerat Harry på et meget falsk klaver. Han spillede efter gehør og prøvede samtidig at følge med i filmene. Når publikum syntes de ikke længere kunne udholde den larm der fremkom, ja så truede de Harry med at han ville blive skudt efter forestillingen det har jo nok dæmpet ham lidt ned. Det skete at filmen knækkede og løb ud over gulvet så var det Henrys job at fange den og få den spolet op igen, det skulle nødigt blive nødvendigt at stoppe forevisningen. Hvis dette skete blev der altid hylen og piben og der fremkom mange gode råd, trusler og vittigheder. Til forestillingerne var der også programmer, de kostede 5 øre og kunne samtidig bruges som plakater. Mange af filmene var seriefilm d.v.s. at de fortsatte næste uge sommetider gennem mange uger. Så var publikum også næsten nødt til at komme til næste afsnit." Dette var Henry Jakobsens barndomsminder, han flyttede fra Gørlev 1917.

Ca. 1913 bliver den første rigtige biograf åbnet i Gørlev. Det var i Algade 19 ved det nuværende Algade Kiosk ,som dengang hed "Cigarforretningen National" .Her blev der indrettet biografsal i lejede lokaler og det var blikkenslager Cilius Petersen der drev den. Før forestillingerne blev publikum underholdt med grammofonmusik. Pladerne blev afspillet på en fjedertrukket grammofon med en meget stor højttalertragt. Under forestillingen var der 2-3 musikere der spillede musik som passede til filmen. Foruden at passe dette teater tog Cilius Petersen rundt til flere af nabobyerne og viste film. Bla. i Høng og Ruds-Vedby . Transporten af filmapparat og andet tilbehør skete på hestevogn. I l9l6 køber Cilius Petersen for 1800 kr. et stykke jord på Østerled af Viggo Rasmussen , her opførtes et nyt og større biografteater som blev taget i brug første gang 23-11-1916 og kunne rumme ca. 15o personer.

Det hed fra begyndelsen Biografen ,men først i tyverne fik det navneforandring til Kinoteater Omkring 1925-3o blev der sidste søndag før Jul vist film udendørs i byen. Det foregik bl.a. på gavlen af den tidligere brugsforening, nu SDS Algade 33. Filmapparatet var opstillet i et gavlvindue i det nu nedrevne "Bristol" , Algade 35 og et stort lærred var ophængt på den omtalte gavl. Det samme arrangement har været brugt ved forevisninger på den ligeledes nedrevne ejendom "Modins Købmandshandel", Algade 16. Her var fremviseren opstillet i nr. 14 , den nuværende Algades BrødKiosk.

I tyverne begyndte tonefilmene at komme frem, det har givet anledning til alvorlige overvejelser for alle biografejere , specielt for Cilius Petersen der angiveligt tvivlede på at dette moderne påfund kunne gavne branchen og han besluttede sig derfor til at sælge, hvilket skete i 193o. Den nye ejer bliver bødker Alfred Jørgensen ,der overtager teatret pr. 21-4 1930 . Jørgensen vover springet og investerer i et tonefilmanlæg og den første tonefilm blev vist den l - 4 1932 det var filmen "Den blå engel". Dette anlæg blev udskiftet allerede i 1937 så der har sikkert været stor udvikling indenfor filmapparater fra begyndelsen af tonefilmenes fremkomst. Jørgensen foretager også en større udvidelse af biografen idet der tilbygges i hele den østlige side af ejendommen således at der bliver flere pladser i samt et nyt billetsalgslokale.

I 1967 overtages biogafen af Chr Hjorth, han sælger i 1949 til Anni og Poul Sillassen. 1978 tilbagekøber Chr. Hjorth biografen men samme år sælges den til Peter Jessen-Hansen. Året efter installeres et nyt forstærkeranlæg og 1980-81 foretages en større istandsættelse. Bl.a. nyt toilet, ny facadebeklædning, nye stole og et monolydanlæg 1987 køber kommunen ejendommen der indrettes til medborgerhus og med navnet "Den gamle biograf" åbnes pr. 9 - 4 88.

Udarbejdet af Jørgen Larsen - eftertryk med kildeangivelse.

v. / Ole Ystrøm, Formand i Gørlev Filmklub

I begyndelsen af 8o`erne begyndte planerne om, at vi også i Gørlev skulle have et godt "værested ", Medborgerhus , aktivitetshus , kulturhus - ja navnene var mange. Flere steder blev nævnt "Modins købmandsgård" "Solbjerggården" , "Plejehjemmet på Kirkevangen" , "den nedlagte biograf ". Foråret 1986 gik foreningen "Musikcafeen" og "Gør1ev Medborgerforening" sammen om planerne om overtagelse af den nedlagte biograf på Østerled, der på daværende tidspunkt havde stået tom i et par år. Der blev lavet økonomiske og praktiske overvejelser og der blev indledt forhandlinger med kommunen om muligheder for økonomisk støtte m.m. Filmgruppen i Gørlev Medborgerforening tog i februar 87 initiativ til dannelsen af den af filmudlejerne påkrævede, selvstændige forening "Gørlev Filmklub" med tanke på at kunne vise film i det kommende aktivitetshus.I 1986 prøvede gruppen at vise 3 film på 35 mm for at finde ud af om der var interesse for det. Det skete i samarbejde med husets ejer Peter Jessen-Hansen. ( se Filmklubbens historie)

Forhandlingerne om at de to førstnævnte foreninger selv skulle overtage Kino var tæt på deres afslutning da kommunen pludselig vendte rundt og selv gik ind som ejere bl.a. for at kunne bruge stedet til kommunens dagcenter, som på dette tidspunkt midlertidigt boede i Søkrogen 1. Man indbød i august 87 de nu tre foreninger + pensionistforeningen + omsorgsudvalget + lederen af Dagcenteret til møde om huset. Kravet fra kommunen var at renoveringen blev lavet af frivillige fra foreningerne. Den 23- 9 - 87 godkendte kommunalbestyrelsen. købet af huset samt bevillingen på 250.000 kr. til fortrinsvis køb af materialer. Nu fulgte en hektisk periode med masser af møder for alle de frivillige og arbejdsweekender o.s.v. frem til indvielsen 9. April 1988.

I foreningernes tid vidner en tæt besat kalender fra da af, om det behov der var for et aktivitetshus som "Den gamle Biograf " .Musik, Teater, Revy, Film for alle aldre, udstillinger, fællesspisninger, Internationale aftener , skiftende kunstudstillinger m.m.

Allerede i 1993 hjalp arkitekt Helje Sørensen foreningerne med en skitse til en ny facade, hvor vores ønske var på en gang at åbne bygningen mere med et glasparti og en helt ny indgang midt i og samtidig i et forsøg på at give bygningen et strejf af gammelt "Biograf-theater" at give den en stor bue foroven hvilende på søjler langs indgangspartiet.

Efter 4 - 5 års arbejde med at få økonomien til at hænge sammen i projektet og efter utallige afslag fra fonde - stod vi i den situation at vi fik grønt lys fra kommunen til at se hvor langt vi kunne nå med projektet for de bevilgede 83.0000 kr. Flere ændringer blev foretaget og megen frivillig arbejdskraft ydet . Glaspartiet forsvandt og vi kunne så småt begynde på projektet i sommeren 1999

Brugerne hev den gl. facade ned. og reparerede indenfor. Den lokale murermester Mogens Juul Nielsen var en stor hjælp under facadebyggeriet og skulle bla. centrere indgangspartiet , lave den store bue øverst samt søjler, nye vindueshuller m.m. Herefter mødte brugere af huset op og "filsede" hele den nye facade .En slags tynd pudsning hvor farvestoffet er i cementblandingen. Brugerrådet var blevet enige om farven og skulle give en facade hvor huset kunne ånde igennem og en flot "gammeldags jordfarve" som skifter farve efter lys og vejr.

Der blev penge til de sidste småting , lys i udhængsskabene og neonskilt med husets navn. Indvielsen af facaden og den helt nyistandsatte forhal løb af stabelen den 9 februar 2000

Det var ved denne lejlighed vi fik et kommunalt tilsavn om at samarbejde med en fortsættelse af filsning ned af bygningens langside. Der blev uddelt mange roser for det fine resultat.