| Gørlev Medborgerforening opstod allerede
i 1983. En gruppe borgere mødtes med
det formål at fremme kulturelle aktiviteter
som teater, film, foredrag, kreative værksteder,
musik m.m., og samtidig at arbejde frem mod
et "Medborgerhus", hvor disse aktiviteter
kunne finde sted.
De første år havde man "hus"
på Gørlev skole. Men da Gørlev
kommune købte "Den gamle Biograf"
i 1988 fik Gørlev Medborgerforening sit
længe ønskede sted at udfolde sig.
Formålet for Gørlev Medborgerforening
er at være med til at drive et brugerstyret
samlingssted i "Den gamle Biograf"
for alle kommunens borgere, så der gives
mulighed for såvel kulturelt samvær
som aktiv udfoldelse.
Som det fremgår af vores program, er
det teater, foredrag, etniske aftener og kunstudstillinger
vi prioriterer som de kulturelle tilbud for
kommunens borgere og andre interesserede.
|